Danske elbilejere rammes nu af heftige regninger på reparationer, efter at fabriksgarantien på de tidligt købte elbiler er udløbet.

Værkstedsregninger kan snildt ende på 30.000-50.000 kroner, hvis en elektronisk komponent går itu, og hvis selve elmotoren går i stykker, kan det godt løbe op i 80.000-100.000 kroner. Reparationerne på de elektroniktunge elbiler kan blive så dyre, at mange bliver nødt til at skille sig af med bilen, skriver Jyllands-Posten.

»Det tror jeg desværre, vi kommer til at se mere af. At folk simpelthen ikke har råd til at reparere de her elbiler,« siger Yasser Abaiji, der er teknisk konsulent hos FDM gennem 10 år.

Bremser, styretøj og undervognskomponenter rammes oftest af fejl på elbiler, men det er elektronikken, der sender regningen i vejret, hvis garantien er udløbet.

Ifølge brancheorganisationen Mobility Denmark (tidligere De Danske Bilimportører) udgjorde elbiler 61 procent af det samlede bilsalg i maj. Det er en anelse færre end i april, hvor 63,28 procent var elbiler.

En analyse fra FDM Test & Bilsyn viser, at ni procent af alle sammenlagt 28.000 elbiler, der var til syn i 2024 for første gang, dumpede. Teslas Model 3, som tidligere var en af de bedstsælgende elbiler, havde dog en kæmpe dumpeprocent. Næsten hver fjerde gik ikke igennem.

Den amerikanske præsident Trumps toldpolitik kommer efter alt at dømme til at koste økonomisk vækst både herhjemme og i den øvrige verden.

Det vurderer samarbejdsorganisationen OECD, der tirsdag har offentliggjort en prognose for den økonomiske vækst de kommende år.

OECD vurderer, at verdensøkonomien vokser med 2,9 procent i år og 2,9 procent næste år. Det er en spids lavere end i den forrige prognose fra marts og endnu lavere end i decemberprognosen.

- Verdensøkonomien betaler en høj pris for Donald Trumps mange toldstigninger.

- I takt med at der er kommet flere og flere meldinger om øget told, er vækstudsigterne samtidig blevet skruet ned. Det er næsten alle lande i verden, som taber på den højere amerikanske told, siger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

Skal man tro tallene fra OECD, er det paradoksalt nok amerikanerne selv, som toldkrigen vil gå mest ud over.

Den store usikkerhed, som toldkrigen har skabt, har allerede haft konsekvenser for en række virksomheder, og hvis de forhøjede toldsatser bliver varige, vil det medføre øget inflation og faldende forbrug i USA.

- USA og Trump-administrationen har skabt en masse problemer for sig selv, der vil sende amerikansk økonomi i stagnationslignende tilstand, siger Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

Han tror derfor også, at der er en overhængende risiko for, at OECD igen må nedjustere sin forventning til væksten i amerikansk økonomi, når næste prognose udkommer om tre måneder.

Når det gælder dansk økonomi, forventer OECD, at væksten i år ender på 3,0 procent, mens den næste år falder til 1,5 procent.

Værre står det til i Tyskland, hvor man forventer en vækst på bare 0,4 procent i år. Næste år vil den bebudede investeringspakke, som den nye Merz-regering har lanceret, løfte væksten til 1,2 procent.

OECD er en international organisation med 38 medlemslande, der arbejder for økonomisk vækst, stabilitet og fri handel.

Den analyserer data, laver anbefalinger og udgiver rapporter om blandt andet uddannelse, miljø og økonomi.

/ritzau/

De to største kommuner i Danmark vil være mindre afhængige af amerikanske techgiganter.

København og Aarhus kommune er derfor gået i gang med at søge efter alternativer til de Microsoft Office-programmer og cloudtjenester, som de i vid udstrækning anvender. Det skriver Politiken.

Beslutningen handler til dels om økonomi – men med Trump tilbage i Det Hvide Hus spiller frygt for datasikkerhed og risikoen for politisk pression også en rolle. 

»Hvis nu, teoretisk set, forholdet til USA skulle blive værre, så kan man frygte, at Microsoft kan blive tvunget til at lukke det hele ned. Den mulighed eksisterer. Og hvis vi pludselig ikke kan sende e-mail og kommunikere i vores systemer, så bliver vi altså udfordret,« siger Henrik Appel Espersen (S) til Politiken.

Kommunerne er ikke alene om denne udvikling. Det er en del af en større tendens, der har taget fart siden Donald Trumps indsættelse som præsident i USA

I maj blev det frygtede scenario pludselig til virkelighed, da Microsoft blokerede Den Internationale Straffedomstols chefanklagers e-mail.

Frygten er blevet til virkelighed

Mailen, der tilhører chefanklager Karim Khan, blev lukket, efter at anklageren blev sat på USAs sorte liste, og domstolens 900 ansatte blev nægtet indrejse i USA.

Det skete som reaktion på, at der blev udstedt en international arrestordre på den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, og den tidligere israelske forsvarsminister Yoav Gallant. 

Domstolen argumenterede for, at de havde begået krigsforbrydelser ved at forhindre, at der kom nødhjælp ind i Gaza, og ved at gå direkte efter civile – noget, som den israelske regering har afvist.

Microsoft tolkede Trump-regeringens sanktioner således, at de besluttede at spærre chefanklagerens mailboks.

Chefanklageren har derfor været tvunget til at skifte til Proton – en schweizisk udbyder.

Sagen har skabt bekymring blandt techeksperter og har også nået toppen af dansk politik, hvor Folketingets udvalg for digitalisering og it for nylig afholdt en høring om Danmarks digitale suverænitet.

Under høringen slog digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen (M) fast, at Danmark og Europa er »alt« for afhængige af en lille håndfuld globale techgiganter.

De danske banker risikerer tab på eksportfølsomme virksomheder, men er godt rustet til at håndtere mulige tab som følge af en global toldkrig.

Sådan lyder vurderingen fra Nationalbanken i den seneste halvårlige vurdering af den finansielle stabilitet i Danmark, som er udkommet tirsdag.

Den er udarbejdet på baggrund af en såkaldt stresstest, hvor man simulerer, hvordan en økonomisk krise kan ramme de danske banker.

I den forbindelse konstaterer bankens økonomer, at usikkerheden omkring den globale økonomi er vokset det seneste halve år, og at det også har forplantet sig i finansmarkederne.

Men takket være en sund likviditet og en høj egenkapital vil de danske banker være ret modstandsdygtige over for nye stød.

- Den finansielle sektor i Danmark er godt klædt på til at håndtere de aktuelle udfordringer forbundet med handelskonfliktens effekter på dansk økonomi, hvilket vores seneste stresstest understreger.

- I det nuværende risikomiljø er en sund likviditetsposition og kapitalisering i bankerne afgørende, lyder vurderingen fra Peter E. Storgaard, der er chef for Finansiel Stabilitet i Nationalbanken.

En af årsagerne til bankernes sunde finanser er den høje indtjening, som bankerne har haft de senere år som følge af et højt renteniveau.

Samtidig har tabene på nødlidende kunder været begrænset.

Nationalbanken konstaterer dog også, at der er en risiko for, at tingene vender.

Både fordi renteniveauet og indtjeningen er faldende, men altså også fordi nogle eksportvirksomheder - som også er bankkunder - kan komme i klemme, hvis verdenshandlen går i stå.

I rapporten advarer Nationalbanken blandt andet derfor mod at slække for meget på reguleringen af bankerne.

I forbindelse med diskussionen af hvordan EU kan forbedre sin konkurrenceevne, har det ellers været på tale at reducere og forenkle de mange krav til bankerne, der opstod i kølvandet på finanskrisen.

Men det er vigtigt, at forenklingen ikke sker på bekostning af den finansielle stabilitet, understreger Nationalbanken.

/ritzau/

Thor Möger Pedersen har fundet sig et nyt job, efter at han stoppede som kommerciel direktør for det kriseramte energiselskab Better Energy i februar.

Den tidligere skatteminister for SF skal være administrerende direktør i selskabet Donkey Republic, der udlejer bycykler i otte europæiske lande.

40-årige Thor Möger Pedersen afløser Niels Henrik Rasmussen, der stopper efter eget ønske, og han glæder sig til opgaven med at opskalere forretningen yderligere.

- Cykeldeling af høj kvalitet skal være en central del af moderne byinfrastruktur, og vores platform i verdensklasse samt vores talentfulde team er klar til at levere.

- Når vi udvider vores flåde, forventer vi en stærkere enhedsøkonomi og bedre finansielle resultater, siger Thor Möger Pedersen.

Efter ministertiden skiftede han parti og job og blev chef for Socialdemokratiets politiske afdeling.

Han har også arbejdet med grøn energi i den rådgivende ingeniørvirksomhed Cowi, inden han i december 2022 blev en del af ledelsen i Better Energy.

Donkey Republic formidlede sidste år 8,4 millioner cykelture og omsatte for 146,5 millioner kroner.

Selskabets flåde består af mere end 21.000 cykler, og Donkey Republic opnåede sidste år for første gang et positivt driftsresultat.

/ritzau/

På trods af global uro og økonomisk usikkerhed vokser danskernes formuer støt. Nye tal viser en markant stigning, der luner i de danske hjem.

Tallene kommer fra en opgørelse, som pensionsselskabet Velliv har foretaget.

Danskernes samlede nettoformue steg fra 7.367 milliarder kroner i 2023 til 7.688 milliarder kroner i 2024, når der korrigeres for inflation

Det betyder, at hver voksen dansker i gennemsnit blev 7.500 kroner rigere efter skat i 2024

Spørgsmålet er nu, om den positive udvikling vil fortsætte i år, og hvilken betydning de voksende formuer vil have for dansk økonomi i en usikker verden.

»Dansk økonomi står et ufatteligt stærkt sted, og vi kan bryste os af at bo i et af verdens absolut rigeste lande. Det afspejles også i danskernes økonomi og formuer, som er meget robuste,« siger rådgivningsekspert i Velliv Jens Christian Nielsen.

Vi sparer op

Mere præcist udgøres nettoformuerne af danskernes friværdier i boligerne, der er værdien af boligen minus gælden. Herudover er det værdien af frie midler samt pensionsopsparingen efter skat.

Sidstnævnte vil sige, at der er taget højde for, at pensionen bliver beskattet, når man begynder at få den udbetalt.

I opgørelsen fra Velliv kan man se, at danskernes formuer toppede i 2021 og tog et stort dyk i 2022, som var et rigtig dårligt år på de finansielle markeder.

Men herefter er det stille og roligt gået fremad, og med de nye tal er vores samlede nettoformue kun omkring 200.000 kroner fra toppunktet.

Det er dog usikkert, om denne udvikling vil fortsætte i år.

Efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, skød gang i handelskrigen, har aktiemarkederne taget nogle gevaldige rutsjeture, og det vil kunne ses på danskernes pensionsopsparing og også fri opsparing i det omfang, at den er investeret og ikke står i kontanter.

Jens Christian Nielsen er alligevel optimistisk og tror, at vores samlede nettoformue vil vokse med lidt over 100.000 kroner i år til omkring 7.800 milliarder kroner.

Den fremgang vil primært være drevet af større friværdier i boligerne. Både regeringen og de økonomiske vismænd forventer, som det er blevet beskrevet i Berlingske, at boligpriserne vil stige yderligere i år.

Hvis danskerne samtidig undlader at gældsætte sig mere, er vejen banet til større formuer for danskerne.

»Danskerne konsoliderer sig fornuftigt. Vi sparer op og gældsætter os ikke yderligere. Vi er meget tilbageholdende. Det har været godt for vores samlede opsparing,« siger Jens Christian Nielsen.

Ekstremt usikkert

I tallene fra Velliv kan man se, at den gennemsnitlige nettoformue for alle danskere er kommet op på 2,1 millioner kroner ved udgangen af 2024. Det er for alle voksne danskere. Det vil sige over 18 år.

Det er en stigning på 90.000 kroner pr. dansker sammenlignet med året før.

Men der er også meget store geografiske forskelle.

En række kommuner nord for København samt Dragør og Frederiksberg præger toppen af listen, hvor Gentofte og Rudersdal ligger øverst.

Men der er også kommuner i hovedstadsområdet, der ligger i bunden. Det drejer sig om Høje-Taastrup, Albertslund, Brøndby og Ishøj.

I Gentofte er formuen pr. voksen indbygger i gennemsnit næsten syv gange større end i Ishøj.

Chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen deler Vellivs opfattelse af, at vores formuer vil komme til at vokse i år i et eller andet omfang.

»Friværdierne vil efter alt at dømme også stige i år. De er allerede steget så markant i år, at yderligere stigninger forekommer sandsynlige. Der, hvor det er ekstremt usikkert, er omkring de finansielle markeder,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Hun fremhæver, at tilbage i starten af april havde hun meget svært ved at forestille sig, at vi kunne nå at få et plus på vores pensionsopsparinger i år og på den øvrige opsparing, vi har i aktier.

»Siden har de finansielle markeder rettet sig meget, så jeg vil ikke udelukke, at der også kan komme et plus herfra. Det kan også afhænge meget af, hvad Donald Trump finder på. Slaget er ikke helt tabt endnu, for der er stadig et halvt år tilbage,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Kræver ro om to ting

For hele den danske økonomi er det naturligt nok godt med de voksende formuer. Det giver forbrugerne en følelse af sikkerhed i de ellers usikre tider.

Det kan være med til at holde hånden under privatforbruget, hvilket bliver en af de afgørende ting for den danske økonomi i den kommende tid, ikke mindst fordi vores eksport kan gå en svær tid i møde.

Men effekten skal bestemt ikke overdrives. Med svagt stigende formuer, voksende realløn og med masser af kontanter på bankbøgerne har danskerne muligheden for at åbne mere for pungen.

Louise Aggerstrøm Hansen mener dog, at ro om meldingerne fra Det Hvide Hus samt ro om priserne er to ting, der skal til, før vores forbrug igen tager fart.

»Mange er stadig bekymrede for inflationen. Vi tror, at privatforbruget vil vokse et sted mellem én og halvanden procent i år. Det er ikke særlig imponerende,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, der understreger, at det både kan blive væsentligt lavere og højere. 

»Det afhænger af, i hvilket omfang danskernes bekymringer sætter sig i deres faktiske forbrug,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Det kan mærkes i Københavns Lufthavn, at appetitten på flyrejser bliver ved med at vokse.

I maj strøg næsten 2,9 millioner passagerer igennem lufthavnens terminaler, oplyser den i en ny opgørelse.

Det svarer til en stigning på fem procent sammenlignet med den tilsvarende måned sidste år.

En del af forklaringen skal findes i, at der er langt flere, som bruger Københavns Lufthavn som mellemstation.

I årets femte måned gjaldt det for 650.000 passagerer, hvilket var 23 procent flere end i samme måned sidste år.

Udviklingen glæder Peter Krogsgaard, der er kommerciel direktør i Københavns Lufthavn.

- Vi er meget tilfredse med udviklingen, som betyder, vi slår vores position fast som Nordeuropas største trafikknudepunkt. Mere end hver femte rejsende, der kommer gennem Københavns Lufthavn, er i transfer og på vej videre ud i verden, siger han.

- Det skyldes primært, at SAS har valgt at samle en stor del af sin trafik i København og gøre Københavns Lufthavn til sin globale hub.

Ni ud af ti af de såkaldte transferpassagerer kommer via København med et SAS-fly fra blandt andet Norge, Sverige, USA, Tyskland og resten af Danmark.

Mens lufthavnen tygger lidt på trafiktallene for maj, ser den på samme tid ind i årets travleste periode, som man for alvor tager hul på om få uger.

- Vi forventer, at op mod 9,5 millioner passagerer skal gennem terminalerne i de tre sommermåneder. Vi har forberedt os godt, så vi er klar til at tage imod de mange gæster, siger Peter Krogsgaard.

- Der vil dog være tidspunkter på de mest travle dage, hvor der kan opstå ventetid, så det gælder om at pakke lidt ekstra tålmodighed sammen med det gode feriehumør.

Lufthavnen anbefaler, at rejsende, som skal til en europæisk destination inden for Schengen-området, møder op to timer inden afgang.

Hvis man skal uden for Schengen-området, lyder anbefalingen på tre timer.

Også i Aarhus Airport er der fremgang i passagertallet. Den østjyske lufthavn havde i maj måned seks procent flere passagerer end i samme måned sidste år, og her er SAS også en af forklaringerne.

Selskabet har indsat større fly mellem Danmarks to største byer og har tilpasset afgangstiderne i København, så transferpassagerer fra Aarhus får mindre ventetid, inden de skal videre ud i verden.

Administrerende direktør Lotta Sandgaard tror desuden, at der er potentiale til langt flere afgange, hvis der bliver tilført mere kapacitet.

- Vi kunne med lethed sende flere gæster ud at rejse, hvis der var flere billetter i salg.

- Manglen på flykapacitet præger stadig det internationale billede, og vi glæder os meget til, at flyselskaberne får de nye fly, de har bestilt, så vi kan imødekomme østjydernes rejselyst, siger hun.

/ritzau/

God morgen og velkommen til tirsdag morgens hurtige Business-overblik.

I dag runder vi blandt andet:

• København og Aarhus vil stoppe med Microsoft
• Grundfos investerer trecifret millionbeløb i nyt hovedsæde
• Trump har forandret verden. Men Lars Løkke lader ikke en god krise gå til spilde
• Uklarhed får tilslutning til fjernvarme til at falde

Men vi begynder ved hjemmearbejdspladsen.

God læselyst, og følg med dagen igennem på Berlingske Business!

Dagens hovedhistorie

Danskerne ligger i global bund på hjemmearbejde

Under coronapandemien var det rigtig stort, men nu ligger danskerne i den globale bund, når det kommer til hjemmearbejde.

I snit arbejder danskerne 0,9 arbejdsdag hjemmefra pr. uge. Det er kun det halve af canadierne, der topper med 1,9 hjemmearbejdsdage pr. uge. Det fremgår ifølge Børsen af en ny rapport fra WFH Research, som cheføkonom Torsten Sløk fra den amerikanske kapitalforvalter Apollo og en af de mest citerede Wall Street-økonomer har set på.

40 lande er med i opgørelsen. Storbritannien, USA og Tyskland ligger efter Canada i toppen med 1,8, 1,6 og 1,6 hjemmearbejdsdage hver uge. Finnerne arbejder 1,7 dage hjemme ugentligt, svenskerne 1,3 dage og nordmændene 0,9 dage ligesom danskerne. Kina og Sydkorea ligger helt i bund med henholdsvis 0,6 og 0,5 hjemmearbejdsdage.

Det skriver vi om

1. Trump har forandret verden. Men Lars Løkke lader ikke en god krise gå til spilde

Danmark kan ikke regne med USA og har ikke råd til kun at handle med lande, der deler vores værdier, mener udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Derfor vil han og regeringen nu åbne døre for danske virksomheder på nye markeder – heriblandt Saudi-Arabien. Læs historien her.

2. De amerikanske aktier har haft den bedste maj i 35 år. Her er, hvad der kan komme nu

De amerikanske aktier havde den bedste maj i 35 år. Spørgsmålet er nu, om opsvinget kan fortsætte. To eksperter kommer med deres bud – og der er forskel på optimismen. Læs historien her.

Det bør du også læse

Nu er der en ny måde at finansiere det søde liv på: Sælg din bolig i små bidder

Bankerne er ikke vilde med at belåne dit hus, når du nærmer dig pensionsalderen. Men nu er der opstået en ny mulighed for at spise af dine mursten – uden at sælge huset. Læs historien her.

Det skriver andre medier om

1. København og Aarhus vil stoppe med Microsoft

Landets to største kommuner, København og Aarhus, er ved at forberede sig på at sætte teknologiganten Microsoft på porten og gøre sig uafhængig af amerikansk teknologi. I Aarhus er omkring 60 systemer allerede flyttet fra Microsofts cloudtjeneste Azure til en tysk udbyder, og alene Kultur- og Borgerservice venter, at skiftet væk fra Microsoft-programmer vil betyde, at sidste års regning på 800.000 kroner i år bliver reduceret til 225.000 kroner, skriver Politiken. Begge kommuner går efter at spare penge på licenser, men samtidig sikre deres data og sørge for, at de ikke kan blive ramt, hvis Donald Trump pålægger teknologigiganterne at lukke for deres tjenester.

2. Grundfos investerer trecifret millionbeløb i nyt hovedsæde

Industrikoncernen Grundfos investerer et trecifret millionbeløb i et nyt globalt hovedsæde i Bjerringbro for 660 medarbejdere. Det skal stå klart i 2027 og er selskabets største ejendomsinvestering hidtil, skriver Finans. Byggeriet opføres af ejerfonden, Poul Due Jensens Fond, og skal medvirke til at tiltrække de rette medarbejdere og skabe synergier ved at samle alle.

3. Uklarhed får tilslutning til fjernvarme til at falde

Forvirrende og uklare meldinger fra regeringen får tilslutningen til at skifte til fjernvarme til at falde blandt danskerne. Flere fjernvarmeselskaber langer ud efter regeringen, skriver TV 2. »Borgerne bliver holdt som gidsler, fordi det er svært at gennemskue, hvad den rigtige beslutning er, når man skal have varme i stuen,« siger Jens Ole Pihl-Andersen, chef for Fjernvarme i Fors. Kun 30-40 procent af husstandene melder sig til, når hans selskab tilbyder fjernvarme i et nyt område. 25 borgmestre har i et fælles brev til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet krævet, at politikerne bekræfter aftalen om udfasning af gas, så fjernvarmeforsyningen er på plads sidst i 2028.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser mandag:

• Dow Jones: +0,08 procent
• S&P 500: +0,41 procent
• Nasdaq: +0,67 procent

Asien – indeks tirsdag kl. 7.10:

• Japan Nikkei: +0,03 procent
• Hongkong Hang Seng: +1,13 procent
• Kina CSI Shanghai: +0,48 procent

Tak fordi du læste med, og rigtig god tirsdag!

Han slår øjnene op hver morgen og er spændt på, hvilken virkelighed han vågner til.

Selvom udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har set en del, udvikler verdenssituationen sig lige nu i et tempo, som han ikke bryder sig om.

Sådan er det også for danske eksportvirksomheder.

I årtier har de og den danske statskasse nydt godt af samhandlen med USA, men siden Donald Trumps indsættelse på præsidentposten er alt forandret.

Truslerne om told ændrer sig fra dag til dag, usikkerheden er blevet tæt på umulig at navigere i, og det står klart for Lars Løkke Rasmussen, at dansk økonomi ikke længere kan tåle at være afhængig af et land, der er så politisk ustabilt.

Derfor vil han og regeringen nu åbne døre til nye markeder, som danske virksomheder tidligere har været tilbageholdende med at gå ind på – heriblandt Saudi-Arabien.

Selvom landet har et fundamentalt anderledes syn på menneskerettigheder, styreform og meget andet, skal det udnyttes, at der efterspørges danske produkter.

Det fortalte udenrigsministeren mandag under et besøg hos den aarhusianske it-virksomhed Systematic, der blandt andet leverer systemer til forsvarsindustrien.

Foran hundredvis af medarbejdere malede han et urovækkende billede af en kaotisk og omskiftelig verden, som alle danske eksportvirksomheder kæmper med at finde fodfæste i.

Men der er en vej gennem stormen, fremhævede Lars Løkke Rasmussen og citerede et af sine politiske forbilleder, Winston Churchill.

»Man skal aldrig lade en god krise gå til spilde.«

Økonomisk diplomati

Anledningen for besøget er regeringens nye strategi, som udenrigsministeren har døbt »økonomisk diplomati«.

Hovedpointerne er kendte toner, men nu sættes der yderligere turbo på målsætningen om at hjælpe danske virksomheder ind på nye eksportmarkeder.

Det fortæller Lars Løkke Rasmussen til Berlingske på færgen mellem Sjællands Odde og Aarhus.

»Danmark er en åben økonomi, der har skabt velstand ved samhandel med verden. Men verden er i opbrud,« siger han og kigger ud over vandet gennem panoramavinduerne i loungen.

Han holder en lang pause og grubler over, hvordan han skal fortsætte. Det er ikke situationens alvor, der rammer ham, lader udenrigsministeren forstå. Det er bare en af de mandage.

»Vi skal forholde os til det faktum, at globaliseringen er blevet mere fragmenteret. Trumps ageren skader verdensøkonomien og skaber bekymring, men der er også muligheder for Danmark og Europa,« siger Lars Løkke Rasmussen.

De største danske virksomheder er allerede i gang, men mange små og mellemstore virksomheder holder sig primært til den verden, de kender.

Det er bare en verden, der bliver mindre, påpeger udenrigsministeren.

»Demokratiet er på tilbagetog mange steder. Så hvis vi kun vil handle med de lande, der ligner os, ender vi med at sidde ret alene tilbage,« siger han.

Sådan er verden ikke

Derfor skal der afsættes yderligere midler til geopolitisk rådgivning, så flere danske virksomheder får mulighed for at agere i Sydamerika, Afrika, Asien og Mellemøsten.

»I en del af de lande foregår samhandlen under nogle andre omstændigheder end i Europa. Spillereglerne er anderledes, og de politiske rammevilkår kan være svære at forstå. Der skal vi hjælpe,« siger udenrigsministeren.

Har vi ikke lært af erfaringer fra Rusland og Kina, at der er store risici forbundet ved at handle med lande, der er politisk ustabile?

»Jo, men vi skal ikke være afhængige af nogen. Det handler om at sprede risikoen ud ved at handle med flere, end vi gør i dag.«

Saudi-Arabien er et diktatur ledet af Saud-familien, som støttes af et meget konservativt sunniislamisk præsteskab.

Kriminalitet straffes hårdt, og dødsstraf er ikke ualmindeligt. Tværtimod blev rekordmange udlændinge henrettet i 2024.

Homoseksualitet er ulovligt, ligesom kvinder ifølge loven er mandens ejendom. Aktivister, der kæmper imod undertrykkelsen, risikerer lange fængselsstraffe og tortur.

Den internationalt anerkendte organisation Human Rights Watchs gennemgang af Saudi-Arabiens brud på menneskerettighederne er lang.

Lars Løkke Rasmussen slår fast, at han er dybt uenig med den saudiske regering i mange ting.

Men hele spørgsmålet om, hvorvidt man går på kompromis med demokratiske værdier ved at handle med autoritære regimer, giver udenrigsministeren ikke meget for.

»Man kunne godt ønske sig, at det ikke var nødvendigt. Men sådan er verden bare ikke,« siger han.

En ny virkelighed

Regeringens nye strategi blev præsenteret hos Systematic, fordi de ifølge Lars Løkke Rasmussen er »fantastiske« og gør alt det rigtige ved at sælge til flere end 50 lande.

»I er nødt til at forholde jer til verden, som den ser ud. I skal navigere i noget komplekst og nuanceret. I kan ikke handle efter, hvad I lige føler,« sagde udenrigsministeren og høstede store klapsalver fra de mange fremmødte medarbejdere.

I 2021 var Aarhus-virksomheden centrum i en uheldig sag og blev politianmeldt af Rigspolitiet, efter Danwatch og TV 2 havde afsløret, at Systematic i flere år havde eksporteret et militært kommando- og kontrolsystem til De Forenede Arabiske Emirater på trods af et eksportforbud.

Daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) lod forstå, at anmeldelsen skyldtes, at virksomheden var mistænkt for at misinformere Rigspolitiet i forbindelse med en ansøgning om tilladelse til eksport via Systematics datterselskab i Storbritannien.

Efter knap et år blev sagen droppet, men hele forløbet ramte virksomheden hårdt, fortæller topchef Nikolaj Bramsen i dag.

For ham og Systematic var det svært at håndtere skiftende regeringers forskellige holdninger til, hvem danske virksomheder måtte handle med.

Siden dengang er der også sket meget.

Krigen i Ukraine har ændret både politikernes og den brede befolknings syn på forsvarsindustrien, og mandag havde Systematic besøg af udenrigsministeren, der roste virksomheden til skyerne.

»Det er gået op for folk, at vores løsninger er nødvendige,« siger Nikolaj Bramsen.

Siden sagen i 2021 har Udenrigsministeriet opdateret sine retningslinjer, hvorfor Systematic har genoptaget eksporten til De Forenede Arabiske Emirater.

Topchefen glæder sig samtidig over, at Lars Løkke Rasmussen lægger op til, at de og andre skal sælge deres produkter til flere dele af verden.

»Der er store markeder derude for mange danske virksomheder. Vi er enige med regeringen i, at det bør udnyttes, så vi kan skabe et rigere samfund,« siger han.

Selvom Udenrigsministeriets nye strategi primært er tænkt som hjælp til de små og mellemstore virksomheder, kan Systematic også bruge regeringens hjælp, fastslår Nikolaj Bramsen.

»Vi opererer i lande, hvor det kan være vanskeligt at etablere sig og forstå det politiske system. Der har vi brug for hjælp og sparring fra myndighederne,« siger han.

Lars Løkke Rasmussen er klar med den nødvendige hjælp. For når forandringens vinde blæser, har man to muligheder, siger han:

»Man kan bygge læhegn eller bygge vindmøller. Regeringen vil det sidste.«